 |
 |
|
 |
 |
Rul patchwork på snor 
Denne teknik er spændende! Der skal fantasi til at forestille sig, hvad man kan lave på denne måde, men mulighederne er mange og teknikken er egentlig ganske enkel.
Prøv at tage et kig på de følgende billeder og se, hvad det er for noget!
Klikker du på billedet, ser du det i en større udgave med en tekst, som fortæller, hvad du ser.
Her kan du se, hvordan stofstrimler rulles på snor, her er det et blåt polytov, men kan også være andet snor i forskellige tykkelser, f.eks. tøjsnor1
Denne lille brødskål var noget af det første jeg lavede. Når stofstrimlerne er viklet omkring snoren, rulles snoren sammen til en flade, som zigzagges sammen på symaskine! Skålens side laves ved at vippe arbejdet mens der zigzagges!
Her er en ting, som mest er for sjov!
Huen er til slut kantet med effektgarn, som er hæklet med fastmasker, der er bindebånd og en god kvast på toppen!
Denne dejlige håndarbejdskurv har sin faste plads i stuen. Jeg har brugt 60 m flagline og et halvt dynebetræk til kurven
Her er en kurv lavet med forskellige stoffer rullet på snor, ensfarvede og mønstrede. Det er ikke mønsteret på stoffet som er vigtigt, det er farverne!
Den fine hank gør kurven meget anvendelig.
Min lille selskabstaske er lavet med strimler af stof i forskellige grå farver og med sølvfarve trykt på. Lås og hank er lavet med perler og kæder.2
Dette flotte stof i mange klare farver har engang levet sit liv som gardin.
Nu har det indtaget et helt nyt liv rullet på snor og syet til en skuldertaske, som er helt unik!
Billedet her er fra Åbent Hus arrangement på Nyborg Husflidsskole 27. marts 20091
Mere infoKan li'
| |
 |